Om Pladebørs
Kig forbi og gå på opdagelse i vinyl og CD’er, når Pladebørsen indtager Kulturcenteret. Her kan du se, om du kan finde LP’er eller CD’er med dine gamle favoritbands – eller måske støde på noget helt nyt.
Med 12 standejere på plads er der masser at vælge imellem, og udvalget spænder bredt: fra ABBA til Zappa, fra kendte klassikere til obskure og sjældne udgivelser. Mange af pladerne er titler, som i dag kan være næsten umulige at få fat på.
Pladebørsen er i mindre målestok end den store, årlige pladebasar i Nordkraft – men mindre kan gøre det. Her er tid og ro til at bladre, opdage og gå på en musikalsk skattejagt, især hvis du tilhører den voksende skare af vinylelskere.